De 10 Bud omkring skærme

Hos Skærmsund Barndom hylder vi Sophie Brickman’ 10 bud omkring telefoner. Sophie er forfatter til ‘Plays well with others’ (august 2024) og Baby, Unplugged.Vi opfordrer alle til at læse og blive inspirerede.

Hvis du ikke er overbevist, lyt og læs til nogle af de podcasts og blogs fra https://www.skaermsundbarndom.dk/ressourcer

Kære næsten 3. klassesbarn

Jeg skriver dette brev lige så meget til dig, som jeg gør til mig selv, i håbet om, at kraften af det skrevne ord vil binde mig til alt, hvad jeg er ved at fremlægge. Du vil uundgåeligt snart hævde, at min beslutning om ikke at anskaffe dig en telefon vil påvirke din evne til at få venner, beholde venner, lave skolearbejde, teleportere dig selv ind i en klassekammerats hus via en avatar - Hvem ved, hvor vi er til den tid.  Her er vores families 10 bud omkring skærme – baseret på af den research, jeg lavede til min første bog, hvor jeg konsulterede utallige eksperter om teknologiens virkning på forældreskab – for at forklare hvorfor du og dine søskende ikke får en telefon før gymnasiet.

1) Kedsomhed er godt.

Dette er noget, som eksperter gentager gang på gang. Det bedste til at udvikle vores hjerner er ikke konstant input, men derimod kedsomhed, som tillader sindet at vandre og uundgåeligt at skabe aktivitet og kreativitet. Smartphones er kedsomhedens sikre snigmorder, punktum.  Hvad så i stedet?  Tag en bog. Byg et tårn. Tænk.

2) Læsning er en ideel solitær aktivitet.

Forleden aften, da jeg læste Roald Dahl [forfatter til bl.a. Matilda; Charlie og chokoladefabrikken og mange flere) for din søster, faldt jeg over OompaLoompas’ sang om, hvordan fjernsynet rådner hjernen. Som svar til forældre, som spørger, hvad i alverden lavede børn før tv’ets opfindelse, svarede OompaLoompas:

“DE … PLEJEDE … AT … LÆSE!  De ville LÆSE og LÆSE, OG LÆSE og LÆSE, og derefter fortsætte med at LÆSE noget mere. Fantastisk!

"De tilbragte den ene halvdel af deres liv på at læse bøger!”

Roald Dahl "blæste drømme" ind gennem vinduet til sine børns soveværelse om natten ved hjælp af en bambuspind, hvilket demonstrerer hans dedikation til magi og kreativitet, der er lige så opnåelig for mig som lige at piske en souffle til aftensmad. Men jeg kan opnå det samme for dig, blot ved at åbne en bog. Mentalt set er læsning ligesom broccoli - læsning skyder neuronerne rundt i hjernen på den helt rigtige måde.

Bonus: Det er sjovt at læse! Jeg vil nok aldrig bede dig om at lægge bogen fra dig.

3) Målfasthed og modstandsdygtighed er vigtige egenskaber.

Jeg lærte om MacArthurs geni stipendiat vinder Angela Duckworth, da jeg arbejdede med en pædagog, som forsøgte at finde ud af, hvilke egenskaber der hjælper børn med at få succes i livet. Duckworth mener, at "grit" - som hun definerer som passion og vedholdenhed for langsigtede mål - er en af ​​disse. Det at scrolle mellem TikTok videoer, og zoome ind og ud af tekstkæder, udhuler din opmærksomhed.

Vil det kræve en stor indsats at undgå smartphones?  Absolut. Vil den indsats gøre dig stærkere? Absolut. (Min mor lod mig ikke rigtig se fjernsyn, før jeg gik i gymnasiet. Jeg sneg alligevel et "Beverly Hills, 90210" afsnit ind til min løbetræning. Hvilket jeg overlevede fint, selvom jeg aldrig kunne deltage i diskussionerne om ‘Fuldt hus’.)

4) Vi har nultolerance for sociale medier til børn.

Tjek enhver undersøgelse eller initiativ om emnet - US Surgeon General opfordrede i juni 2024 en advarselsmærkat på alle sociale medieplatforme. Utallige undersøgelser peger på, at unge (især piger) har skyhøje psykiske problemer på grund af disse platforme.  Jeg kan også fortælle dig om børn, som har skrevet på de sociale medier og derefter fortrudt det. Jeg kunne bruge lang tid på det skadelige indhold og sikkerhedsproblemer med de sociale medier. Hvorfor skulle jeg udsætte dig for potentiel angst, depression og det som er endnu værre?

5) Jeg er ligeglad med hvilke regler der gælder dine venner.

Klassekammeratens mor vil have, at sønnen har en smartphone, hvis han nu skulle fare vild, når han kommer hjem med skolebussen. En forælder er nervøs for, at deres barn ikke kan tage billeder af naturvidenskabelige projekter eller koordinere deres klasseprojekter. Jeg stoler på bussystemet, og hvis det er nødvendigt, sender jeg dig i skole med vores gamle polaroid-kamera, som jeg ved du vil elske. Jeg underskrev for nyligt ‘Wait till eight’ (https://www.waituntil8th.org/)  løftet for din klasse – en bevægelse, der søger at hjælpe forældre med at stå sammen og ikke give en smartphone til deres børn indtil slutningen af ​​ottende klasse. Lige nu er der 14 ud af 49 klassekammerater som ikke har smartphones. Der er sikkerhed i en større sammenslutning, men ikke alle behøver at være med, se punkt 3.

6) Vi er ikke en anti-tech familie.

Jeg elsker, hvordan du bruger iPad'en til at filme film og derefter redigerer dem, eller hvordan du studerer madlavningsprogrammer og derefter hjælper med at pakke din søsters madpakke. Du skal ikke berøves for skærme. Du skal bare ikke udsættes for den fuldstændig åndssvage, ensomme, fordærvelige slags.

7) E-mail, brug telefonen, skriv tekster på computeren. Bare lad være med at sende sms'er over telefonen.

Jeg brugte timer (timer!) på at chatte på min fastnettelefon med venner om aftenen efter skole. Det var ofte åndssvagt, og hvad så? Sludder med dine venner!  Prank ring til folk! Vil du have en penneven? Tænd computeren og send en e-mail. Og hvis du vil skrive frem og tilbage i real time? Jeg har det fint med live chats af og til, så længe de er på en enhed, der er stor nok til, at jeg kan komme ind en gang imellem og kigge. Smartphones er for tillokkende, for skinnende, for hurtige, for distraherende, for forbandet ensomme. 

Apropos:

8) Fysisk socialisering trumfer virtuel socialisering.

Da pigen i 5. klasse ved vores busstoppested fik en smartphone, holdt hun op med at chatte med sidekammeraten og vinke ud ad vinduet til sin far, som hun plejede. I stedet piskede hun sin telefon frem og forholdt sig afsondret, mens bussen kørte af sted.  Jeg er ligeglad med, om alle andre i bussen har en smartphone. Kig ud af vinduet og dagdrøm. Medbring din lille lydafspiller, der kun afspiller musik og bøger på bånd, og lyt til noget, hvis der ikke er nogen at tale med. Men lad vær med at zone-out i en telefon. Og hvis du skal, er det bedre at zone ud i en andens telefon og se noget sammen.

Hvilket bringer mig til:

9) Skærme skal være fælles.

Mange eksperter gentager, at det at opleve skærme sammen fjerner nogle af deres potentielt skadelige virkninger. Jeg nyder at vi ser de samme film og TV shows, og vi planlægger at fortsætte med at være involverede med hinanden, selv når skærmene er mindre end et fjernsyn. Du vil (**næsten, se næste punkt) altid være på en skærm med en af os i nærheden. Derfor sætter jeg den bærbare computer op i køkkenet, så du kan lege rundt, mens jeg gør aftensmaden klar.

Og til sidst:

10) Alt med måde.

Bruger du og dine søskende lørdag formiddag med iPad? Er far og jeg stort set katatoniske i soveværelset ved siden af, og forsøger at få lidt ekstra søvn? Ja. 

Vil jeg give dig tid alene med en enhed, til at søge rundt og udforske? Det vil jeg helt sikkert (husker mig selv fra Beverly Hills 90210 og Jason Priestly). Men dette vil være undtagelsen, ikke reglen.

Hvorfor ikke kapitulere?  Simpelthen fordi at jeg ved, at risiciene overskygger belønningen, og mit job er at holde dig sikker.

Plus: Hvis jeg holder dig til disse 10 regler, vil du også holde mig til dem?  Der er sikkerhed i tal. Og kraft i det skrevne ord. Jeg ønsker dig en lykkelig barndom, kiddo.

Kredit: Sophia Brickman er forfatteren til "Baby, Unplugged." Hendes debutroman, "Leger godt med andre", udkommer i august 2024.